Monday, July 9, 2007

Stille og roligt

For fuldstændighedens skyld bringer jeg nogle billeder igen i dag.

De er måske ikke særligt sindsoprivende, og vejret er gråt. Men man kan alligevel efterhånden se fordelingen af de forskellige rum, og at der isoleres efter reglerne...




Der er lagt an til, at forsyningsledningerne kan komme ind til vores temmeligt omfangsrige elektronikskab i bryggerset.



Et vue fra hjørnet ved den overdækkede terrasse.

Der føres vand op i væggene til toilet, bad og håndvask, mens toilettet er markeret med et stort afløb. Tættest på kameramanden og hans hund ses forankringerne til tagkonstruktionen.



Dette her billede var måske ikke strengt nødvendigt og bringes kun, fordi "Grafisk Afdeling" og Krudte er ude af huset. Men jeg har aldrig haft sådan en lækker minigraver før... Gad vide, om de skal bruge den igen, når de er færdige med vores hus, eller om Liva og far kan beholde den til sandkassen?



Det var dagens epistel fra "Byggebloggeren"

- på uledsaget udgang.

No comments: