Tuesday, July 3, 2007

Første støbedag!

NU sker er endelig for alvor noget på Solsikkevej 9. En mand og en hund lagde vejen forbi ved otte-tiden tirsdag aften og så følgende:

En gammel MF med "hejs"... Den udtjene, en-øjede maskine er tidligere observeret ved andre byggegrunde i kvarteret herunder senest Solsikkevej nr. 1, hvor der snart står et færdigt hus, som også er begået af vores entreprenør, Klinte-Huset.



Der er gravet ud til fundament i frostfri dybde hele vejen rundt om vores kommende hus. Bagest (men foran den overdækkede terrasse) skimtes den første støbning med armerings-jern, der stikker frem nede i dybet.




Her nedenfor et kig gennem vores køkken-/alrum...



Udsigten mod "den dybe ende", hvor "frostfri dybde" ligger MEGET dybt...


Sådan ser udgravningen ud, når man fylder den med jern-armering og plæver. Det bliver straks lidt sjovere, når de begyndt at mure sokkelsten ovenpå, men der er jo nok heller ikke længe til, for Kristian satser stadig på, at der er støbt gulve oven på isoleringen, når de går på sommerferie om otte dage...

Dén tager vi lige igen... Der stod OTTE DAGE!!!


Nærbillede af hullet i den dybe ende. Som man måske kan fornemme, ligger vi meget højt i terrænet. Måske man skulle have lagt sin fede "panorama-stue" dér i stedet for et par kedelige børneværelser?

Et vidnesbyrd om, at mand og hund er hurtigere end egen skygge.

Luna overvejer, om "smat" kan spises. På tæt hold ser det ualmindeligt kedeligt ud, men betyder meget for os, at der sker noget, og at vi kan begynde at se huset tage form.

Fætter Palle har fortalt, at huse altid ser små ud, indtil man får rejst væggene, og at hvis et hus ser stort ud allerede på fundamentet, så ER det stort. Så nu venter vi spændt på, at soklen er sat, så vi kan se, om det ER stort... ;)

Endnu et kig mod den dybe ende, hvor naboen nede ad bakken også fremgår tydeligt.

Jeg er godt tilfreds med, at jeg ikke skal grave de dér render, for det kunne mine stakkels kontorhænder da slet ikke holde til!

"Snip, snap" osv.. Det er "over and out" fra mand og hund, som trods alt oplevede noget spændende i dag.

På vejen hjem fra byggepladsen, mødte vi hele fem hunde, der holdt træf på det grønne område med birketræerne mellem grunden og vores nuværende bolig. Dér var vi så nødt til at gøre holdt, for at Luna kunne deltage i løjerne. Det blev dog ikke til meget, for hun var godt smadret af sit nylige ophold hos Birthe og Minnie, så vi satte snart snuden hjemad!

Luna og Liva Sofias Far.

No comments: