Monday, January 14, 2008

Så sker der noget igen

Der ser ud som om den ellers så trofaste byggeblogger har opgivet at fortælle videre om fremskridtene. Dem har der nu heller ikke været mange af de sidste par dage - men nu kører det igen. Idag er der VVS'er + 2 elektrikere. Der var også lige en gulvmand forbi - men han går først igang i sove værelset i morgen, for det var jo fyldt med rod (vi har som sædvanelig udsat det til sidste øjeblik med at få styr på flyttekasser osv).

Men planen er, at der skal ligges gulv i det indhak der skal blive til skabet - og så kommer der tæppe i resten af rummet. Så kan tømmeren sætte skab op - og så kan vi flytte ind! Forhåbentlig på lørdag, så det bliver inden termin. Der skal selvfølgelig trægulv i resten af rummet på et tidspunkt, men det bliver først en gang efter lillebrors ankomst.

Malerne har vi ikke hørt fra endnu... Og jeg begynder at blive lidt nervøs for at de først har tænkt sig at komme igen når vi har et spædbarn i huset - og det er jeg ikke så stolt ved... Kan ikke helt lide tanken om at baby skal ligge og indånde maling både dag og nat... Men nu må vi se hvad der sker - og hvad vi så gør.

Det kunne være jeg snart skulle få taget nogle billeder - men indtil videre er der bare lidt meget rod her... så det må vente lidt endnu...

Gæsteblogger
Camilla

1 comment:

Anonymous said...

Hello. This post is likeable, and your blog is very interesting, congratulations :-). I will add in my blogroll =). If possible gives a last there on my blog, it is about the GPS, I hope you enjoy. The address is http://gps-brasil.blogspot.com. A hug.