Tuesday, June 26, 2007

Nabostrid

Det ser desværre ud til at vi allerede nu skal have vores første nabostrid. Hvis I kigger på billedet kan I se at der er stor niveau forskel på vores grund og det hus der ligger foran.




Så da Allan var forbi idag for at kigge på nogle ting sammen med Klintehuset - kom vores kommende nabo og fortalte at han ville gøre indsigelse mod vores byggeri.

Så vidt jeg har forstået er det fordi han føler at vores endegavl på huset vil komme til at tårne sig op over hans grund.

Det vil den da givetvis også - men jeg ved ikke helt hvad vi skal gøre ved det - vores grund ligger jo bare højere end hans. I øvrigt har vi jo fået byggetilladelse.

Nu vil Klintehuset lige undersøge nogle ting hos kommunen, for at sikre at vi gør alting rigtigt. Vi skal åbenbart til at gå med livrem og seler. ØV ØV!!

Sunday, June 24, 2007

Billeder af gravearbejde

Sådan ser vores grund ud lidt fra oven. Det er vores med gravemaskinen på.


Det udgravede stykke ca midt i billedet skal blive til vores overdækkede terrasse.




Her står Liva på terrassen.



Lidt af vores have

Vores indkørsel


Når huset engang er færdigt vil man herfra kigge lige ind af vores køkkenvinduer.


Saturday, June 23, 2007

Der graves

Ja - vi troede jo først det var i næste uge de ville gå igang... men pludselig kunne Allan høre rumsteren nede fra grunden. Og ganske rigtigt - der graves.

Vi får taget nogle billeder - forhåbentlig i morgen, hvis det holder tørvejr.

Friday, June 15, 2007

Byggetilladelse og første spadestik

Ja - så kom den endelig - byggetilladelsen! Så nu skal vi til at lave el-plan og meget mere.

Klintehuset siger, at de vil gå i gang med at grave i uge 26. Så skulle fundamentet gerne være støbt inden sommerferien. Og det var betingelsen for at vi kunne regne med at flytte ind 1. dec.

Så indtil videre følger det tidsplanen. Dejligt!

Thursday, May 31, 2007

Kontrakten er skrevet under

Ja, nu er det altså sikkert. Det er Klintehuset i Grenaa, der skal bygge vores hus.

Vi har skrevet kontrakten under - og vi synes selv det er fornuftigt. Vi har fået rigtig mange gode ting med - og når vi engang bliver færdige, kan vi flytte ind i et helt fantastisk hus.

Saturday, May 26, 2007

Dato for indflytning

Ja, så er vi nået så langt at der er kommet en dato på bordet. Hvis alt går vel - og vi får byggetilladelsen om ikke så frygtelig længe - regner vi med at flytte ind 1. dec 2007. Det ville bare være så dejligt!!

Thursday, May 10, 2007

Møde i morgen

I morgen skal vi møde med et lokalt firma, som gerne vil bygge for os. Der har jo være stilstand i projektet i lang tid efterhånden - så vi glæder os rigtig meget til at se hvad de kan tilbyde os. Mere følger efter mødet.